HKOdin.dk | Hockeyklubben Odins onlineunivers

Hvad er hockey?

Field hockey er en holdsport i hockey-familien. Sporten kan blive spillet på græs, kunstgræs eller syntetiske baner såvel som indendørs (håndboldbane og håndboldmål). I Danmark spiller man et halvt år indendørs og et halvt år udendørs. Udendørs spiller hvert hold med 11 spillere, inklusiv målmand - på damernes side dog kun 8 spillere i alt - mens der kun spilles med 6 spillere, inklusiv målmand, indendørs. Spillerne spiller med en stok med et lille såkaldt "næb" for enden. Resten af udstyret består af benskinner, kunstgræssko/indendørs sko (afhængigt af udendørs eller indendørs) og tandbeskytter. Spillet bliver i dag spillet verden over og er især populært i Vesteuropa, Sydasien, Syd Afrika, Australien, New Zealand, Argentina og nogle dele af USA.

Under spillet er det kun målmanden, som må røre bolden med kroppen - dog anses en markspillers hånd som en del af stokken, hvis hånden er på stokken. Markspillerne spiller med bolden med den flade side af stokken, hvilket også gælder for målmanden. Det hold, der scorer flest mål i en kamp, vinder.

Spillet spilles mellem to hold, hvor hhv. 11 og 8 spillere (udendørs) eller 6 spillere (indendørs) fra hvert hold er på banen af gangen. De resterende spillere må blive skiftet med spillerne på banen så mange gange som ønsket.

Andre regler inkluderer: Ingen fod på bold, intet brug af hænder samt ingen forhindring af andre spillere.

 

Hvad skal jeg bruge for at spille?

Sportstøj, kunstgræssko/indendørssko (afhængigt af udendørs/indendørs), benskinner, tandbeskytter, beskyttelseshandske (indendørs) og en hockeystok.

Hvilken stok skal man købe?

Spillerne spiller med stokke lavet af træ, karbon, glasfiber eller en kombination. Stokke med en større mængde karbonfiber er dyrere og mindre tilbøjelige til at gå i stykker. Længden afhænger af spillerens højde. Målmænd har ofte en anden type stok, men de kan også bruge en almindelig stok. De specifikke målmandsstokke har en anden vinkel for enden af stokken for at give dem mere overfladeareal til at redde bolden.

Er der en prøveperiode?

I Hockeyklubben Odin er der en prøveperiode på 3 måneder, hvor du kan se, om det er en sport for dig. Her får du mulighed for at prøve det hold af, der passer til dig, og du får mulighed for at låne en hockeystok.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål så tag endelig kontakt til os.