Træningstider for indendørs og Corona-retningslinjer
Nedenfor finder i træningstiderne for indendørs og et sæt af Corona-retningslinjer, som følger Odense Kommunes og DIF’s retningslinjer.
Ankomst til og afgang fra træning
- For at undgå sammenstimling omkring dørene er der INDGANG gennem døren, der vender ud mod skolegården, og UDGANG gennem bag ved cafeteriets køkken (dvs. den der vender ud mod udendørsbanerne). Så når du ankommer til træning, skal du ankomme gennem skolegården, og når du går igen skal du forlade hallen i den modsatte ende.
- Alle ankommer umiddelbart før træning og tager hjem umiddelbart efter træning. Det er ikke tilladt at opholde sig i hallen, mens de andre hold træner.
Omklædning
- Da det ikke er muligt at spritte af i omklædningsrummene mellem de forskellige hold, kan vi ikke tilbyde omklædningsmuligheder til alle hold. Vi har besluttet at prioritere senior-spillerne, da de typisk kommer mere langvejs fra end ungdomsspillerne, der som oftest bor i nærområdet. Så herre- og damespillerne må gerne bruge omklædningsrummene i.f.m. træning.
Træning
- Undgå så vidt muligt at berøre bolde, stolper, kegler osv. med hænderne! Trænerne stiller bolde og materialer frem, og spillerne berører dem derefter ikke (eller kun med stokkene).
- Trænerne aftaler nærmere omkring forholdsregler i.f.t. at afspritte bolde og stolper mellem de enkelte træninger.
Klubaften
- Hallens cafeteria er stadig nedlukket, så der er ikke klubaften indtil videre.
De sædvanlige forholdsregler
- Er du sløj, så så bliv hjemme! Spilleglæden smitter, men det gør covid-19 desværre også.
- Hold afstand uden for banen og til øvelser m.m. på banen, hvor der er kø. Mindst en meter til nærmeste person!
- Sprit dine hænder af, når du ankommer og undervejs i løbet af træningerne.
Smitte
- Hvis du som meldem af/spiller i Odin bliver smittet med corona, skal du omgående rette henvendelse til formand Sune Vork Steffensen på mail (s.v.steffensen@sdu.dk) eller telefon (2989 5498). Det er vigtigt, fordi vi er forpligtet på at lave smitteopsporing i samarbejde med myndighederne.
- Hvis der opstår smitte i Odin, vil alle aktiviteter blive suspenderet, indtil situationen er afklaret.
Træningstider
Hold | Tirsdage | torsdage |
U8/U10 | 16.15-17.15 | |
U12/U14 | 17.15-18.15 | 17.30-18.45 |
Old Boys | 18.15-19.00 | |
U16/1.Division | 19.00-20.00 | 20.00-21.00 |
Herre | 20.00-21.00 | 21.00-22.15 |
Damer | 21.00-22.15 | 18.45-20.00 |