HKOdin.dk | Hockeyklubben Odins onlineunivers
Hockeyklubben Odin
Solbærvej 5, Odense
Send en mail
kontakt@hkodin.dk

Vellykket Hockey Akademi 2018 netop overstået

Vi har i dag kunne sige farvel og forhåbentlig på gensyn til 50 dejlige, men også trætte børn. De sidste 4 dage har stået på masser af sjov, hygge, nye bekendskaber og ikke mindst hockey. Vi startede med træning onsdag og tæt på varmerekord i Danmark nogensinde og sluttede lørdag med kampe på banen og næsten efterårsvejr.

Det har været en fornøjelse at møde alle disse dejlige børn og se dem vokse både teknisk og møde nye venner. Børnene fik endda øvet deres sprog, da der både var mulighed for at tale engelsk med børnene fra Sverige (som oprindeligt er englændere) og tysk med de to drenge fra Hamborg.

Tak skal lyde til de forældre, som hjalp til med maden under akademiet og gav en hånd med oprydningen lørdag.

Den største TAK skal dog lyde til de trænere, som sætter tid af til, at disse unge mennesker kan få nogle fantasktiske dage på campen, uden jer var dette ikke muligt. TAK 🙂