Hektisk weekend veloverstået
Ultimo august var der fuld power på arrangementer i klubben. Fredag kl. 9.00 kunne vi byde velkommen til ikke mindre end ca. 300 børn fra 6 forskellige skoler til det årlige skolestævne – Fyns mesterskab i skolehockey.
Flere af skolerne havde gjort en del ud af stævnet, der var således både bannere, spillertrøjer og malet flag som passede til deres holdnavne. Både på banen og i boden var der gang i den, det hele forløb stort set uden problemer og vi glæder os allerede til næste år hvor vi forhåbentlig igen kan byde dem alle velkommen.
Senere på fredagen afholdte vi for andet år i træk firmaturnering. Hele 6 hold havde tilmeldt sig til en hyggelig eftermiddag med deres arbejdskollegaer og hockey selvfølgelig. Der blev gået godt til den og kampene var tætte, det blev dog COOP som igen i år vandt finalen over NIRAS og endnu engang kunne tage pokalen med hjem til firmaet. Ud over hockey, blev der selvfølgelig nydt en enkelt eller to fadøl og grillpølser.
Klubbens fødselsdag det årlige six a side stævne blev afholdt på dagen den 1/9 lørdag. Spillere / venner og familie fik spillet en lille turnering og om aftenen blev der holdt fest med 55 deltager og stort lotteri. Dejlig at se så mange af de unge mennesker som deltog. Der var også flere forældre som nød en aften i klubhuset med god mad og drikke… lidt Limbo blev det vist også til 😉
Som en lille fodnote kan nævnes at Limbo ikke er af vejen, for selvom Niklas Dunham tidligere Odin spiller indtil sidste år, viste sin talenter under stangen, så var han frisk nok til søndag at træde ind og få sin debut som landstræner for dameholdet til deres fællestræning i Slagelse. Vi i Odin ønsker Niklas alt held og lykke med den nye tjans.